Kim Fupz

Kim Fupz er en dansk forfatter/instruktør som har lavet mange bøger/film i den senmoderne periode. Det der kendetegner Kim Fupz´s tekster er at han bruger meget minimalisme og eksistentialisme. Det betyder at han ofte skriver om hverdagens små hændelser, og ofte har en filosofisk retning til vores eksistens. Det kan være hvis man fokuserer/stiller spørgsmål til hvad der skal til for at leve et godt liv. Disse 2 ting kommer man specielt også til at ligge mærke til i bøgerne "Paradis" og "Miraklet".

Portræt af Kim

Tegneren der blev til forfatter

Det er historien om manden med ambitionerne om at blive tegner. Manden som senere opdagede at det ofte var dem med pengene der bestemte. I dag er han forfatteren og har en masse bøger og serier bag sig, som fx Vitello.

Kim Fupz har i mange år været forfatter og har vundet mange priser gennem tiden. Nu fortæller han selv om sit forfatterskab.

Kom sidelæns ind i forfatterskab

Selvom Kim tydeligvis havde et kæmpe talent som forfatter, var det ikke planen at det skulle gå sådan. Han havde nemlig ambitioner om at blive tegner. Det ændrede sig senere da han fandt ud at det var dem med pengene der bestemte. Derfor trak han sig fra den branche og begyndte at skrive billed- og børnebøger. På den måde kunne han stadig tegne og bestemme selv på en gang.

”En morgen var jeg forfatter”

Selvom Kim var godt tilfreds med billed- og børnebøgerne, og stadig skriver dem engang imellem, begyndte teksten lige pludselig at svulme og billederne skrumpede. Til sidst varder kun tekst tilbage og Kim var forfatter. Selv siger han at det var en ”ikke-beslutning” og forklarer ændringen med sætningen ”En morgen var jeg forfatter”.

Tekster skabt ud af ingenting

Hvis man spørger den prisvindende forfatter, som i øvrigt også har været med til at lave film, om hvordan han finder på sine tekster svarer han måske lidt anderledes end hvad andre forfattere havde gjort. ”Det der med at gå lange ture langs havet virker ikke for mig.” fortæller han, og tilføjer at mange af tingene bare kommer når han går rundt i offentligheden og betragter folk. Det kan fx være en mand i bussen som står på en bestemt måde. Han er selv meget fascineret over den måde tingene kommer til ham.

”Jeg er meget rastløs”

Kim har igennem tiden både skrevet bøger, men som også tidligere nævnt, været inde i filmbranchen. Her var han dog kun i 3 år da han selv sagde at han kunne holde til det med at alle skulle blande sig. Kim fortæller at grunden til hans meget flakkende måde, er pga. han er meget rastløs, som han selv direkte siger. Det kan man også fornemme hvis man læser hans tekster.

Selvom Kim allerede har opnået mere end hvad de fleste forfattere kan prale af, er hans karriere ikke ovre endnu. Han skriver nemlig stadig lange tekster, børnebøger osv.

Forside, titel og associationer?

Lukker man øjnene og hører titlen "paradis", vil man nok komme til at tænke Adam, Eva og det gode liv. Titlen kommer altså til at give læseren en forventning om at historien kommer til at handle om noget godt.

Dog er det ikke helt det teksten handler om. Tværtimod lever bedemanden et kedeligt og ensformet liv i langt det meste af historien. Her bliver der forresten også brugt mange "kedelige" farver som grå. Dog synes jeg stadig at titlen passer godt pga. historien ender med at bedemanden lukker sig op, og finder glæden ved de små ting i livet. Her har man så valgt at bruge lyse og indbydende farver, som også er med til at gøre læseren i en bestemt stemning.

Paradis

Paradis er en af Kim Fupz tekster. Historien handler om en bedemand og hans liv. Han har ikke særligt mange venner og han laver det samme hver dag. Det eneste specielle ved ham er at han kan tale med de døde.

I løbet af historien bliver der brugt rigtig meget minimalisme og eksistentialisme.

Minimalismen kan allerede ses på de første sider. Her er det nemlig hverdagens små ting som får lov til at udspille sig. Bedemanden taler heller ikke særlig meget med de andre.

Undervejs i historien møder bedemanden en død tæppehandler. Tæppehandleren fortæller om sit liv, og bedemanden bliver overrasket hvor meget det ligner hans eget. Tæppehandleren fortæller også at han hadede at tæpper, men at det var bare sådan det var. Det får bedemanden til at stille en masse spørgsmål til sig selv, så som hvad han skal nå inden han dør. Det er her eksistentialismen kommer ind i historien.

historien er skrevet med en kombineret synsvinkel, da man for adgang til nogle af personernes tanker, men ikke dem alle. Nogle af eksemplerne hvor man får adgang til tankerne er bedemanden og den unge pige.

”Bedemanden tænker at hun er ret køn, han tænker at det er trist med sådan en ung pige, at hun allerede er død. Det samme tænker den unge pige faktisk”

Her får vi adgang til både bedemandens og pigens tanker.

Person karakteristik

Tema/budskab?

Som tidligere beskrevet er bedemandens liv meget kedeligt i starten. Dette skyldes at han har en meget kedelig tilgang til livet. Senere i historien åbner bedemanden sig op, og straks bliver han liv meget bedre. Et budskab kunne derfor være at:

"Livet er hvad man gør det til"

Undervejs i historien bliver vi repræsenteret for en masse personer. Her er de fleste af dem:

Bedemanden:
Bedemanden fremstilles som værende en kedelig, ensom, trist og grå person. Han kommer til at virke ligeglad med det hele da han ikke gider købe blomster og lave mad til sig selv. Bedemanden kommer undervejs til at spekulerer over hans tilstedeværelse. Det er et typisk genretræk inde for den senmoderne periode.

I løbet af historien kommer det til at virke som om at bedemanden lægger låg på sig selv. Det betyder at han holder sig lidt tilbage. Dog ændre det sig til sidst da han møder en død tæppehandler. Det er også her "point of no return" er. Det skyldes at bedemanden kommer til at stille en masse spørgsmål til sin egen eksistens, efter at have hørt om tæppehandlerens liv.

Blomsterdamen:
Røde briller, langt hår, kæmpe næse og rynker. Blomster i spande. Hendes job er at sælge dem.

Død olding
Glad, langt liv, 3 døtre, stort sommerhus, grøn skjorte, cigaret, 4 cheffer hunde, skaldet og ingen sokker.

Død Landmand
Langt skæg, røde overtræksbukser, kasket fra Shell, snakker om vejret og korn.

Ung død pige (samme alder som bedemanden)
Ret køn, fine sko, langt gyldent hår, gul kjole, krid hvid, drømmer om fester og børn. Hun ville være frisør. Hun er trist. Hun kan godt li elguitar.

Stor død dame
Sur, skulle nå meget, lyserød kjole.

Død tæppehandler
Stille, træt af det hele, trist, han har vest på, høje tindinger.

Miraklet

Miraklet er en novelle skrevet af Kim Fupz. Teksten bliver fortalt af en jeg-fortæller som ikke har det så godt. Han er ikke så glad for sin familie og det går generalt rigtig dårligt. Faktisk så dårligt at han i historien prøver at begå selvmord ved at springe ud fra en lejlighed. Dog fortryder han lige da han springer. Heldigvis for manden får han vinger og begynder at flyve rundt over byen. Lykken varer dog ikke ved, da han tilsidst bliver skudt af en jærger og lavet om til aftensmad. I alt forgår historien over højst en dag.

Novellen kan forstås som en fortælling til dem der overvejer at begå selvmord, i og med hovedpersonen prøver at begå selvmord, men fortryder lige da han er hoppet.

Da gud fik en hobby

Vi har arbejdet med kortfilm, hvor vi til sidst skulle lave vores egen film ud fra "Da gud fik en hobby" eller "Den grusomme jæger". Vi har valgt at arbejde med "Da gud fik en hobby".

Begge noveller er lavet af Kim Fupz.

"Da gud fik en hobby" handler om den gang gud fik en hobby.

Historien starter med at man hører lidt om hvad gud har skabt og lavet Efter,at have skabt verden, begynder gud at kede sig. Han har brug for en hobby, men hvad? Hvad samler en gud på? Musik selvfølgelig. Gud begynder altså at købe musik fra folket med sportsvogne.

Gud og folket handler lige indtil folket ikke har mere musik, men det varer ikke længe før folket begynder at savne musikken. Gud er på dette tidspunkt begyndt at kede sig igen. Nu er der jo ikke mere musik at samle på.

Historien ender med at gud og folket bytter tilbage, og alle er glade.

Her kan du se vores film.

Her kan du se "Da gud fik en hobby" i plot-point modellen:

Plot point modellen er en analyse model. Den giver overblik over en films handling og historiens udvikling.

Akt: ”introduktion” er når Gud bestemmer sig for at skaffe sig en hobby.

I første akt bliver vi præsenteret for de vigtigste personer og karakterer i historien. I ”Da gud fik en hobby” bliver man også præsenteret for personerne i første akt. Det er gud og folket. vi bliver også præsenteret af miljø, handlingen og hvordan filmen er formet. Man for et billede af hvordan resten af filmen er udformet. I slutningen af første akt, er 1. vendepunkt. I ”Da gud fik en hobby” er det første vendepunkt da når gud bestemmer sig at købe musik. Det er fordi at historien tager en drejning i en anden retning.
Akt: ”konfrontation” er når gud handler ivrigt med menneskene.

Den anden akt er den længste af de tre akter. Det er her historiens handling udvikler sig. Der kommer nye konfrontationer og problemstillinger. Det er også her filmens midtpunkt ligger. I ”Da gud fik en hobby” er midtpunktet da gud begynder at handle mere og mere med menneskene. Dette svarer til point og no return i berettermodellen. Anden vendepunkt er i slutningen i 2. akt. I ”Da gud fik en hobby” er anden vendepunkt er når menneskene ikke har mere musik at sælge til gud. Det får igen historien til at tage en anden retning.

Akt: ”Resolution” er når der ikke er mere musik at sælge til gud.

Det er her historiens højdepunkt ligger. Det er også her at løsningen eller beslutningen er. I filmen er det når gud og menneskene bliver enige om at aflevere deres sportsvogne og få deres musik tilbage. I slutningen af 3. akt er der hvor situationen falder til ro. I ”Da gud fik en hobby” er de sidste scener rolige og afdæmpende.