Herman Bang
Herman Bang var også forfatter under "Det moderne gennembrud". Det der var specielt ved hans forfatterskab var at han havde god mulighed for at fortolke naturalismen. Nemlig igennem hans egen slægts degeneration og fald. Dog blev hans bog ”Haabløse slægter” en skandale. Den fik dårlige anmeldelser, samt at den blev konfiskeret af politiet.
Pernille
En af Herman Bangs kendte fortællinger er "Pernille". Historien handler om en pige ved navn Marie som skal til sit første karneval. Hun er en meget stille og ung pige. Marie har mange forventninger til karnevallet, og håber på at møde sin første forelskelse.
Til karnevallet har Marie bestemt sig for at være Pernille. Pernille er kæk, klog og elsker at være på. Der er altså tale om 2 helt forskellige slags personligheder, i en og samme person.
Til karnevallet møder "Pernille" Hr. Herløv, som hun hurtigt bliver forelsket i. Det virker også som Hr. Herløv er forelsket hende, men det er for godt til at være sandt. Da Marie vågner næste dag får hun et brev fra ham. I brevet står der at det hele bare var en spøg.
Historien er bygget op på 2 forskellige måder. Nemlig berettermodellen, men også rammefortælling.
Grunden til jeg også mener at der er spor af rammefortælling er fordi jeg mener at Marie og Pernilles oplevelser er adskilt, selvom de er en og samme person. Vi starter med at høre om Marie før karnevallet. Det mener jeg er en del af rammen. Når hun så kommer til karneval klædt ud som Pernille begynder en ny fortælling. Altså selve billedet. Historien slutter med at man hører om Marie igen. Man har altså været igennem hele billedet, og kommer nu ud til rammen på den anden side.
Point-of-no-return mener jeg er når at hr. Herløv siger at Pernille er yndig. Det er her historien tager en uventet drejning og handlingen ændrer sig.
Undervejs i historien bliver der også brugt en masse talemåder og sproglige virkemidler. Jeg tror at grunden til at der er anvendt så meget talesprog er for at undgå at teksten bliver så kedelig og grå. Jo mere talesprog og sproglige virkemidler der er, jo nemmere er det som læser at forstille sig historien i hovedet.
Her kan du se eksempler på sproglige virkemidler fra teksten:
Billedsprog:
Aa, hvor Musikken dog lød dejlig, ligesom Fuglesang.
Bag dem plaskede Springvandet ganske sagte, blødt, som om det pludrede.
Talemåde:
Himlen véd det, han har spist til Middag hos
I forhold til stavemåde kan man godt se at teksten ikke er skrevet i går. Fx er ”å” erstattet af ”aa” og ”kunne” af ”kunde”.
En af opgaverne gik ud på selv at skrive brevet fra Hr. Herløv. Her er mit:
Kære Marie.
Tak for tiden sammen. Jeg morede mig saa vidunderligt, som De selv sagde. Men aah, tiden gik al for hurtigt. Maaske vi kunde ses lidt mere. Hvad med i morgen klokken 8 ved springvandsbassinet?
Kærlig hilsen Hr. Herløv.