Jeppe Åkjær

Under det folkelige gennembrud blev der skrevet mange digte, som senere blev lavet til sange. Det gjaldt også for Jeppe Aakjærs digte. Han skrev om de hårde vilkår. Det kan man se i digtet ”Jens Vejmand”. Udover de hårde vilkår, skrev han også om de sociale problemer i nogle af sine romaner, men han huskes i dag især for de sange der fortæller om hjemegnen, naturen og årstiderne.

Det er især digtene og sangene, som Aakjær er kendt for i dag. Han har bl.a.lavet: ”Ole sad på en knold og sang” og ”Jens Vejmand".

Jeppe Aakjær var en utrolig flittig forfatter, der også skrev romaner, noveller, osv.

Hans mest berømte roman er ”Vredens børn – Et tyendes saga”. Den fortæller om de usle og svinske forhold, som storbønderne bød tjenestefolkene. Romanen medvirkede til at der blev startet en forening for landarbejdere, samt at den hjalp til at lovgivningen om tjenestefolk blev ændret.

Jens Vejmand - Analyse:

Digtet beretter om en landmand, som blev nød til at arbejde hele tiden for at skaffe mad.

Jeppe Aakjær var på et tidspunkt, på tur sammen med Politikens redaktør, Ove Rode. De kom i snak med en vejmand som hed Thomas Petersen. Han fortalte om sin forgænger, Jens Nielsen, der lå begravet under et trækors på Tjørring Kirkegård. Aakjær gav Thomas Petersen 25 øre som tak for hans beretning. Senere opfordrede Ove Rode Aakjær til at skrive et digt på baggrund af beretningen.

I digtet bliver man kun præsenteret for Jens Vejmand. Han er en gammel, men meget hårdt arbejdende mand som er fattig og ikke har noget hus. Til sidst i digtet dør jens og bliver begravet. Han får dog ingen gravsten.

Handlingen forgår ude på landet. Det kan man se når der står at Jens står bag ”Bondens fede spand”.