Besættelses Tiden
Kringsat av Fiender er et norsk lyrisk digt. Fordi det er et digt bliver det ikke fortalt som en historie som en roman eller novelle, men mere som en fortælling der gerne henvender sig til vores følelser. Der kan dog stadig være forskellige hændelser med, som bl.a. i ’Kringsat av Fiender’. Her er hændelsen og budskabet det med at stoppe krig med våben og alt det der forsager død/ødelæggelse. Man kan med andre ord sige at digtet er en form for protest sang.
’Kringsat av Fiender’ er et musisk lyrisk digt. Det gør at det er muligt at sætte melodi, eller ligefrem synge digtet, og der er da også delt op i strofer og ligner med bestemte længder. Et godt eksempel på at sangen kan synges, er den danske sanger Kim Larsen et godt eksempel, da han til en koncert valgte at spille det som et rocknummer. Det kan være en fordel at skrive og fremføredigtet sådan hvis man vil ud med et budskab. Det er fordi at sange ofte har en bedre virkning på unge, end normale digte.
I digtet ’Kringsat av Fiender’ fremgår der også rim. De er alle sammen AA-BB rim, da rimene kommer i par. Fx i første strofe.
”Kringsatt av fiender, gå inn i din tid!
Under en blodig storm, vi deg til strid!
Kanskje du spør i angst, udekket, åpen:
Hva skal jeg kjempe med, hva er mitt våpen?”
Her rimer de sidste ord 2 og 2.
Udover de mange par-rim som fremgår i teksten er der også meget billedsprog. I den originale norske version står der fx ”Stilt går granatenes glidende bånd”. På dansk ville det svare til ”Sådan går granaternes glidende bånd”. Det er et billede på hvordan våben påvirker mennesker på en negativ måde. Meningen er altså at stoppe brugen af våben.
’Kringsat av Fiender’ blev i august 2011 fremført af Sissel Kyrkjeby, for at mindes alle de unge der døde på Utøya, der blev drabt af den norske terrorist Anders Breivik den 22. juli. Det hele startede med at han sprængte en bilbombe ved regeringskvarteret. Kort efter tog han ud til en båd hvor han bildte styrmanden at han var politi og skulle ud og sikre Utøya. Da han ankom begyndte han derefter at skyde de unge politiske interesserede som var på sommerlejr ude på den lille ø. I alt døde 69 mennesker ude på øen, og 8 i Oslo. Efter denne hændelse er digtet også blevet en slags uofficel nationalsang for Norge.
Kringsat av Fiender: Johan Nordal Greig
Den danske version af "Kringsat af fiender", sunget af Kim Larsen
Den norske version fremført af Sissel Kyrkjeby i august 2011, for at mindes de dræbte på Utøya
Johan Nordal Greig var en norsk forfatter i tiden omkring 2. Verdenskrig. Johan blev hurtigt kendt for at holde med kommunismen og gå imod fascismen. Derfor flygtede han til England da norge blev besat af det nazistiske tyskland under 2. Verdenskrig. Her blev han udnævnt til officer og var med til flere bombetogter over Tyskland. Det endte dog med at hans fly blev skudt ned og han døde. Han blev begravet i en tysk massegrav.
Den Blå Anemone: Kaj Munk
”Den Blaa Anemone” er et dansk lyrisk digt, skrevet af Kaj Munk. Grunden til at man kan kalde digtet for et lyrisk digt er fordi at teksten er bygget op så det er muligt at sætte en melodi på.Sproget i digte afhænger ofte af stemningen eller tiden omkring forfatteren. Det er tydeligt at se i digtet ”Den Blaa Anemone”. Her er sproget nemlig meget gammeldags og kedeligt eftersom den blev skrevet under besættelsestiden.I digtet ”Den Blaa Anemone” fremgår der også en masse rim. Her er modsætningen til Kringsat av Fiender bare at der ikke kun fremgår AA-BB rim, (Par rim) men også krydsrim. Umiddelbart kan det godt virke som om rimene falder tilfældigt, men hvis man kigger kan man se et mønster hele vejen gennem teksten. Kaj Munk har nemlig valgt at starte alle sine strofer med et hurtigt krydsrim (AB-AB) og slutte af med to par rim. Om det har en positiv eller negativ effekt hos læseren kan være meget forskellig. Personligt synes jeg ikke at det er særlig godt fordi det godt kan virke lidt rodet og uoverskueligt. Dog giver det en hvis rytme over teksten når man går i gang med at synge den.”Den Blaa Anemone” er en meget åben tekst, der bruger en masse billedsprog. Det plejer at havde en positiv effekt. Dog kan det også havde en negativ effekt hvis man begynder at misbruge det. Det er også tilfældet med ”Den Blaa Anemone”. Her er det blevet brugt for meget, så teksten er blevet svær at forstå.Teksten er skrevet som et traditionelt digt fordi at alle vers er bygget op på samme måde. Udover at være traditionelt, er digtet også et jeg-fortæller digt. Der er fordi der bliver sagt ”jeg planted der i Fjor” og ” paa Lolland jeg den hented”.
Kaj Munk var en dansk præst, som også levede i tiden omkring 2. Verdenskrig. Kaj blev hurtig modstander af demokratiet fordi han anså det for at være svagt og uholdbart. I stedet beundrede han ”Den stærke mand” og begyndte at skrive om Adolf Hitler og Benito Mussolini. Det lidt ironiske var dog at han under 2. verdenskrig valgte at gå meget hårdt mod det Hitler og Mussolini stod for, da han fandt ud af hvad det var de i virkeligheden ønskede.Kaj Munk blev hurtigt opfordret til at gå under jorden af modstandsbevægelsen. Dog ønskede han ikke selv at gå under jorden. Det endte derfor med at han blev likvideret i 1944 af en tysk terrorpatrulje.