Tepotten
Tepotten er en kort historie, om en tepotte som kommer ud for en masse ting.
H.C. Andersen har det specielle ved hans måde at skrive på, at han når han skriver, får han ting til at være levende og få menneskelige træk. I det her tilfælde tepotten. De menneskelige træk starter lige fra begyndelsen af, hvor der står: "En stolt tepotte."
Tepotten var meget flot. Den havde en bred hank, lang tud og et ødelagt låg. Hun mener selv at hun er dronningen af tebordet, fordi hun har alt det. Både hank, tud og låg. Hun er bedre end alle andre
Der sker mange uheldige ting for tepotten i historien.
Tepotten bliver tabt på gulvet og går i stykker. Tepotten ved ikke hvad der nu vil ske med hende, men hun holder humøret højt.
Hun ender i et sted med fattigdom. Tepotten bliver sat i en vindueskarm og der bliver hældt jord i hende. Men der sker noget usædvanligt. Ned i jorden bliver der lagt et lille løg. Det er specielt for hende. Nu føler hun at hun er noget værd igen.
På et tidspunkt i historien kommer der 2 sætningerder hænger sammen: "Jeg glemte mig selv i dens dejlighed; velsignet er det at glemme sig selv i andre". Det som H.C. Andersen mener er at tepotten glemmer sig selv i blomsten og løgets dejlighed. Hvis man skulle overføre det til det virkelige liv, kunne det være ligesom forældre der støtter og følger deres barn gennem hele deres liv.
Løget gror og bliver til en smuk blomst. Blomsten bliver forflyttet til en pænere urtepotte, og tepotten bliver smidt ud. Hun ligger nu bare i skår.Historien ender med sætningen: ”… men jeg har erindringen, den kan jeg ikke miste.” Med det mener hun at selvom hun nu ligger som et gammelt skår, husker hun stadig alle de gode minder hun har haft igennem sit liv. Både som tepotte og urtepotte.
Temaerne i historien er bl. a. erindriger, lykkelighed.
