Tv-reklamer og analyse
Malte - Analyse af tv-reklamen “CallMe - Tal ordentligt”
Kommunikation:
Kommunikation handler om selve varen, afsender, modtager og om det medie der anvendes til at nå gruppen. I Callme´s reklame er der ikke direkte snakke om et vare/produkt. Der er mere tale om at de prøver at få skabt sympati for afsenderen. For telefonselskabet “CallMe”. Der er altså tale om en mærkevarereklame, da den sætter mere fokus på mærket frem for varen. Dette gør reklamen ved at sætte fokus på “den verbale forurening”, som de kalder det i reklamen. Det grimme sprog. CallMe´s reklame prøver at sætte en stoppe for dette sprog, hvilket giver sympati fra modtageren. Når reklamen opnår sympati er det lettere at glemme selve reklamens formål - At sælge. Dette er også med til at gøre at “vi” som publikum, begynder at forholde os mindre kritisk for reklamen. Et argument for at der netop er tale om en mærkevarereklame er også at det lige fra reklamens start, er blevet placeret et CallMe logo nede i højre hjørne. Dette er også det eneste som går igen igennem hele reklamen. Med andre ord, der skal være fokus på mærket.
I CallMe´s reklame er der ikke en bestemt målgruppe. Det er igen fordi der er tale om en mærkevarereklame. Det er altså meningen at alle målgrupper skal forbinde noget positivt med selve mærket. Dette lykkedes også at gøre for CallMe´s reklame, netop pga. de udgiver sig for at “tage kampen op” imod det grimme sprog. Man skal dog stadig huske at de i bund og grund prøver at tjene flere penge. Det er derfor ikke sikkert at alt er “guld og grønne skove”.
CallMe´s reklame “Tal ordentligt” er en tv-reklame. Mediet der reklameres igennem er derfor fjernsynet. Dette er ret godt gennemtænkt, i og med at der ikke er en bestemt målgruppe, men derimod den brede befolkning. I dag ejer næsten alle et tv, uanset om man er havnemedarbejder eller avisredaktør - hvilket også vil sige den brede befolkning.
AIDA:
For at man kan kalde en reklame for god, er der specielt to kriterier der skal opfyldes. Det ene kriterium handler om at den skal være genkendelig for målgruppen. Der skal være grøn kommunikation. Det formår CallMe at gøre, ved at anvende et meget normalt hverdagssprog og samtidig få skabt sympati/interesse for mærket. Det andet kriterium er at reklamen skal opfylde AIDA-modellen. Navnet AIDA, kommer fra de 4 engelske ord, Attention, Interest, Desire og Action.
Attention får reklamen ved først at vise en masse forskellige hverdagssituationer, hvor folk bander af hinanden. Det gør at målgruppen, den brede befolkning, stopper op og kan relatere til nogle af de mange situationer. Dette er også med til at påvirke målgruppen til at se resten af reklamen.
Interest får reklamen ved at fortælle at de tager kampen op mod “verbal forurening”. Dette gør at målgruppen får sympati og interesse for reklamen, da alle er enig om at “verbal forurening” er en dårlig ting.
Desire og Action bliver der ikke anvendt i CallMe´s reklame. Dette er fordi der ikke reklameres for en vare/produkt, men nærmere selve mærket.
Andet kriterium er derfor ikke helt opfyldt, men reklamen får alligevel skabt noget sympati/interesse for selve mærket - Hvilket højst sandsynligt også har været målet med denne reklame.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Rebecca - Analyse af tv-reklamen “Arla Harmonie: Gør en forskel”
Arla Harmonie tv-reklame er instrueret af Asger Leth, som både instruerer reklamefilm og spillefilm.
Kommunikation:
I denne reklame anvendes multikommunikation, da budskabet og kommunikationen ikke er rettet mod en bestemt modtager, men derimod til alle. I reklamen kan man blandt andet også se at der bliver præsenteret mange forskellige typer af mennesker. Menneskerne som ses i reklamen har endda forskellig accent så man kan høre at de kommer fra forskellige steder rundt omkring i Danmark. Det kan gøre at man kan se det lidt som en imageskabende reklame - Den placerer varen i et miljø som målgruppen finder tiltrækkende og at man kan se sig selv dér.
Reklamen kan også ses som en mærkevarereklame da fokusset i reklamen også ligger på at mærket Arla er et utrolig godt mærke. Der præsenteres ikke et reelt produkt men mere en produktserie fra Arlas produktion af.
Reklamen er, efter min mening, hverken modtagerrettet eller afsenderrettet, da mærket i reklamen fungerer som et kvalitetsstempel, og der behøves ingen yderligere overtagelse.
Den cirkulære model:
Jeg har valgt at sætte denne Arla reklame ind under en model som hedder den cirkulære model, da jeg synes at den har de punkter som kendetegner den cirkulære model: I stedet for at fortælle historien i et kronologisk og sammenhængende forløb, fortælles historien i form af brudstykker eller parallelle forløb, der ofte først samles til sidst eller som seeren selv skal forsøge at sætte sammen .
I reklamen bliver man præsenteret for nogle forskellige pointer omkring måden som Arla behandler deres mælk og deres køer. Til sidst vil man så kunne sætte alle disse brudstykker sammen indtil at man til sidst står tilbage med en samlet indtryk af reklamen.
Reklamekneb:
Et reklamekneb som er meget tydeligt i denne reklame, er sympati-knebet. Det kan ses igennem hele reklamen. Man hører hvordan de vil sætte en stopper for den enorme forureningsmængde som der er i dag, og at de hermed vil ændre på nogle ting, eller i hvert fald gøre opmærksom på hvor gode de er til at sætte en stopper for det. Dette giver sympati for modtageren, som faktisk helt glemmer hvad det egentlige formål med reklamen er, nemlig at sælge en vare. Dette gør også at vi som modtagere forholder os mindre kritiske til reklamen.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jessica - Analyse af tv-reklamen “Danske spil: All in”